skift-vinduer-dansk
Tlf. 70 30 55 55
Tlf. 70 30 55 55

Rationel-vinduer

KPK-vinduer

Velfac-vinduer

Outrup-vinduer

Ny Terrassedør

Når den gamle terrassedør er ved at være slidt op, og det er tid til en udskiftning, er det godt at kende sine valgmuligheder. Terrassedøre kan fås i mange afskygninger, og med flere tilvalgsmuligheder.

En almindelig terrassedør åbner udad, og har 1. stk. stort glas. Den har kun dørhåndtag på indersiden, som virker således at den låser/fastholder døren i en hvilken som helst position, når man trykker det ned. Det vil sige at hvis man eksempelvis åbner døren 30 cm. Og så trykker håndtaget ned, så låses/fastholdes døren i denne position, så den ikke kan blæse op, eller i. terrassedøren kan kun åbne 90 grader, hvilket vil sige at den ikke kan lukkes hele vejen rundt, så den står op af den mur den sidder monteret i. Det skyldes at der sidder en "bremsestang" i toppen af døren, det er den der giver den tidligere nævnte mulighed, for at låse/fastholde døren i en hvilken som helst åben position. Denne ”bremsestang” er meget nem at afmontere, og gør man det, kan terrassedøren åbnes hele vejen rundt til muren. Men så mister man altså bremsemuligheden.

 Tilvalg

  1. Gennemgående greb
    Gennemgående greb betyder at dørhåndtaget går igennem døren, så man får mulighed for at lukke døren efter sig udefra. Det kan være en fordel hvis man skal ud i haven på en kølig dag, og derfor gerne vil lukke døren efter sig. Hvis man tilvælger gennemgående greb, følger der en cylinder med på indersiden af terrassedøren, så man kan låse den.

  2. Murfals hængsler
    Murfals hængsler bestiller man hvis man gerne vil have døren til at svinge hele vejen rundt, men døren er placeret så langt ”inde” i facaden, at den vil støde på væggen i bagkanten, inden den er helt åben. Så kan man bestille den med nogle ekstra "dybe" hængsler, der gør at den kan åbne helt op, uden at støde på væggen.

  3. Cylinder
    Hvis man vil have mulighed for at låse terrassedøren, kan man bestille den med en cylinder. Hvis man samtidig får skiftet andre døre i bygningen, kan man bede om at få dem ”enslukkende”. Så får man dørene lavet, så det er samme nøgle der passer i dem alle.

  4. Vinduesdør
    En vinduesdør er udformet ligesom en almindelig terrassedør, men hvor terrassedøren har en træramme på ca. 10 cm. Har vinduesdøren et slankere, og mere elegant look, med en ramme på kun ca. 5 cm. Vinduesdøren har ligesom terrassedøren en bremsestang, som kan bremse/fastholde døren i den ønskede åbne position.

  5. Sprosser i terrassedøren
    Man kan bestille terrassedøren med sprosser ligeså vel som man kan bestille vinduer med sprosser.

  6. Indadgående terrassedøre
    Hvis man ønsker det, kan man godt bestille terrassedøre der åbner indad, i stedet for udad. Man kan også købe en dør der er "side/bundhængt." Sådan en vil altid åbne indad, og udover at åbne den normalt, kan den også "vippe" ind i toppen.

 

Hvis du har brug for yderligere vejledning, i forbindelse med nye vinduer eller døre, så kontakt os. Vi kommer gratis hjem i din bolig, og rådgiver om hvilke muligheder der er, og hvilke der passer til din ejendom.
Vi glæder os til at høre fra dig. 

Mail - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 70 30 55 55

Venlig hilsen
skift-vinduer.dk

 

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel. Gazelle 2013 Gazelle 2016 Håndværkergaranti

© 2017 Brdr. Gimm & skift-vinduer.dk · Alle rettigheder forbeholdes

Webløsning leveret af Jerndorff Digitalt Design